Om mig
(Foto: Carina Krüger for Mad & Bolig)
Jeg hedder Mette Myhlendorf Knudsen og bor sammen med mine to sønner Albert og Bertil på 17 og 12 år og katten Vilma i en lejlighed på Frederiksberg.
Til daglig er jeg digital/grafisk designer på DR, men som sidegeshæft har jeg siden 2018 hygget mig med at producere håndlavede kræmmerhuse i et miks af vintagestof, William Morris print og Liberty stof. Jeg forhandler derudover de fineste serveringsbakker fra Kaymet London.
Julen i mit barndomshjem bar bestemt ikke præg af røde lys og klassisk julepynt. Min mor skiftede tema hvert år, ét år var alt i hvidt grafisk papirklip, et andet var alt sølv eller guld. I firserne lavede hun Tage Andersen inspirerede juletræer i kristtjørn, og alle lys blev altid tændt samtidig i adventskransen.
Jeg har altid gået meget op i borddækning og elsker at pynte op til jul og dække jule- og påskeborde. Kræmmerhusene, som jeg sælger her på siden eller via instagram @mm_mettemyhl, er lavet i papmaché betrukket med stof, foret med uldfilt og tilsat hank og bånd. Modellerne er lavet i forskellige kombinationer af stof/bånd som alle matcher fint sammen. Man er selvfølgelig altid velkommen til at ønske en anden kombination, så laver jeg den gerne.
Man er også altid velkommen til at komme til Frederiksberg og se kræmmerhusene IRL.
/Mette Myhlendorf
Kontakt
Mail | mm@mettemyhl.dk
Instagram | @mm_mettemyhl
Facebook | MM by Mette Myhl
CVR | 38552481